Som opsamling og konklusion på Projekt God Forkyndelse, kan vi fremhæve følgende.

Korrigeret defintion

I projektets grundlagsdokument udviklede vi en indledende definition af god forkyndelse: Bibelsk, frigørende og forpligtende forkyndelse med henblik på hverdagen og evigheden.

I forbindelse med de åbne spørgsmål, hvor tilhørere og forkyndere selv skulle karakterisere god forkyndelse, dukkede en kategori op, som kunne have været gjort tydeligere i den indledende definition, nemlig kategorien ”Troen på Jesus/Jesu gerning for os/Kristus-centreret”.

Man kan argumentere for, at dette meget væsentlige kendetegn på god forkyndelse er gemt bag ordet ”frigørende” i den indledende definition. Men når vi skal vurdere det her ved slutningen af projektet, må vi erkende, at det burde have trådt tydeligere frem i definitionen. På dette felt har gruppen af respondenter altså hjulpet os til en forbedret definition.

Vi ender derfor med denne definition af god forkyndelse:

Kristuscentreret og bibelsk, frigørende og forpligtende forkyndelse med henblik på hverdagen og evigheden.

Denne definition, som her i sidste ende er blevet korrigeret og finpudset på grundlag af det deskriptive, som undersøgelsen har kastet af sig, er samtidig i god overensstemmelse med det normative grundlag, som vi har bekendt os til indledningsvis.

Kristus-centreret og bibelsk angiver et udefra givet grundlag for og substans i forkyndelsen. Frigørende og forpligtende angiver væsentlige kendetegn ved og virkning af den forkyndelse, der bør tales og høres. Hverdagen og evigheden angiver nedslagsfeltet, målet og perspektivet for forkyndelsen.

Forkyndere

Når det gælder forkynderne, kaster undersøgelsen megen inspiration og mange ”gode råd” af sig. Det gælder både indhold og form.

Vi finder det vigtigt, at der konstant arbejdes med spændingen, som er i forholdet mellem det tekstnære og det Kristuscentrerede i forkyndelsen. Det er intet mindre end livsvigtigt, at forkynderen konstant tør lade sig udfordre af, om han eller hun har den rette forankring og det rette udtryk i denne spænding. Og det er vigtigt, at man her ikke primært ser på den grøft, som er nærmest for de andre, men på den som er nærmest for én selv. Dette må med nødvendighed også tages med ind i forkynderens liv med Gud og hans/hendes næste, herunder som et tema i forkynderens bønsliv.

Fire områder står svagt: efterfølgelsesaspektet, missionsudfordringen, helligåndstemaet og evighedsdimensionen. Vi finder det vigtigt, at disse temaer prioriteres bevidst, så forkyndelsen kommer rundt i alle dele af Guds frelsesråd. Dette har den enkelte forkynder også ansvar for at rette op på, hvad enten forkynderen selv kan vælge tekst/emne, eller teksten er givet fx i form af en tekstrække. Også i det sidste tilfælde kan forkynderen i de fleste tilfælde selv vælge vinkel og vægtlægning.

Når det angår forkyndelsen af dom og omvendelse, ser vi et særligt behov for at bevare og formidle substansen i disse to indholdsmæssige kategorier, men også gøre det vigtige arbejde med at afklæde dem de mange tidsbestemte former, de har haft, og iklæde dem nye former for vores tids tilhørere.

Hvad formen angår, viser det sig fx, at samtalen mellem forkynderen og tilhørerne er vigtig. Det gælder både før, under og efter forkyndelsen. Især for forkyndere, som kommer sjældent på et sted, er det vigtigt med den forudgående kontakt, så forkynderen bliver godt informeret om, hvem han eller hun skal tale til. Forkynderen bør være så godt informeret som muligt om dem, der skal forkyndes for, da dette kan være med til at give talen eller prædikenen maksimal relevans for netop dén gruppe.

I hvor høj grad dialogen skal finde sted i løbet af prædikenen eller talen, er der delte meninger om, men vi ser en generel tendens til, at flere og flere forkyndere og tilhørere sætter pris på en eller anden grad af dialog undervejs.

Samtalen efter prædikenen eller talen er af stor værdi for både forkynderen, som får anledning til at få feedback og til at præcisere, og for tilhørerne, som dels husker det sagte bedre, dels i højere grad får budskabet tilegnet.

Forkynderens troværdighed er af meget stor betydning. Den er dels noget, der opbygges uden for de forkyndende samvær, hvor især koblingen mellem ord og levet liv betyder meget, dels noget, der dannes under prædikenen som en sensibel aflæsning af forkynderens kropssprog, stemmeføring, pauser, attituder og ord. Denne faktors store betydning minder os om, hvor vigtigt det er for en forkynder at være i en personlig interaktion med andre mennesker og at være i en menneskelig og åndelig modenhedsudvikling, da troværdighed kommer indefra.

Forkynderne mener typisk, at de er troværdige, når de har forberedt sig grundigt og har styr på deres egne fortolkninger af bibelteksten. Tilhørerne derimod tillægger tilsyneladende i højere grad det levede liv og forkynderens evne til at overføre budskabet på deres virkelighed stor betydning for troværdigheden. Samlende kan man sige, at det er afgørende, at forkynderen har noget på hjerte, og at tilhørerne kan mærke den personlige forbundethed til det, han eller hun formidler.

Undersøgelserne har også afdækket, hvor meget ganske lavpraktiske forhold betyder:

• Varieret og naturlig stemmeføring.
• Talens eller prædikenens længde.
• Betydningen af at samle sit budskab i en enkelt eller ganske få pointer.
• Betydningen af, at talen eller prædikenen ikke går i tomgang eller er unødigt gentagende.
• Betydningen af at være løst fra manus, så man er fri og levende, når budskabet leveres. Dette kan afhjælpes ved læse talen grundigt igennem flere gange inden afholdelse.
• Betydningen af god øjenkontakt mellem forkynder og tilhørere.

Tilhørere

Tilhørerne bærer også ansvar for forkyndelsen! Det gælder noget så generelt som deres velvillighed over for forkynderen, og det gælder noget så specifikt som at være udhvilet, når man skal lytte til forkyndelse af Guds ord. Altså:

• Mød forkynderen med velvillighed, engagement og forventninger, hvilket bl.a. inkluderer en sund kritisk sans samt en vilje til at tale med forkynderen fx om uenigheder.
• Mød udhvilet, når du skal høre Guds ord! Undlad store, tunge måltider, kort før du skal være tilhører!
• Læs i Bibelen og lyt til forkyndelse, så du er bedre klædt på til at give forkynderen respons.
• Sæt dig fx som mål, at du vil kunne nævne tre ting fra den næste prædiken, du hører.
• Tænk i åndelig forberedelse af den næste prædiken, du skal høre. Bed for forkynderne og tilhørerne, herunder dig selv. Er der forhold til andre mennesker, som du bør få gjort op, inden du går til gudstjeneste eller møde?
• Kom fem minutter før og vær stille, så noget af den støj, der er i dit sind, lukkes ude.

For tilhørerne ligger der en særlig udfordring i, at kristen forkyndelse ofte er forbundet med stærke traditioner – både om, hvad der skal siges, og hvordan det skal siges. På den ene side er det positivt, at forkyndelsen rummer en stor traditionstyngde, som tilhørerne kan finde hvile i bl.a. gennem genkendelighed. Hertil kommer en endnu vigtigere ting, nemlig at i lyset af et kristent menneskesyn er både forkyndere og tilhørere af en sådan beskaffenhed rent åndeligt, at vi har brug for at få det samme budskab – i form af såvel lov som evangelium – sagt igen og igen.

Men de stærke traditioner og krav til såvel indhold som form kan også gå hen og få karakter af ”rituel gentagelse”. Særligt for de tilhørere, der har en kirkelig baggrund, er den mere klassiske forkyndelse forbundet med tydelige traditioner og et møde med stof og indhold, som man tidligere har mødt. Derfor kan det være en udfordring at ”høre det med friske ører”, hvilket kan medføre, at man standser mere op over for temaer og stof, der ikke er så kendt, eller for personlige associationer, der udvikler sig i tilhørernes tanke- og følelsesliv.

Dette giver udfordringer til forkynderne, men det udfordrer også tilhørerne til at opsøge forkyndelse som – åndeligt set – giver dem det daglige brød, uden at det bliver ren rituel gentagelse.

For de af tilhørerne, der tilkendegiver, at de ofte har hørt det hele før, er det kendetegnende, at de særligt bider mærke i eksempler og personlige erfaringer hos forkyndere, da det for dem vil være noget nyt og anderledes i forhold til det, de ellers har kendskab til ”på rygmarven”.

Et særligt forhold for tilhørerne knytter sig til spørgsmålet om aldersgrupper. Undersøgelsen viser, at der er forskel på unges og ældres forventninger og indstilling til forkyndelsen. Det ser ud til, at jo ældre man bliver, desto mere konform bliver man. De ældre vil ikke udfordres så meget. Og jo yngre tilhørerne er, desto større er deres ønske om at blive udfordret til handling, og desto større er behovet for, at forkyndelsen er konkret og hverdagsnær.

Her finder vi det på sin plads at satse på en dobbelt strategi:

• De ældre bør udfordres til ikke at ”sætte overliggeren for lavt”. Selv om man har lyttet til megen forkyndelse, må man godt være kritisk på den positive måde, og man bør tage et opgør med det magelige og konforme. Men de unge skal naturligvis også udfordres – til en vis tålmodighed, så de ikke alt for hurtigt fravælger en forkyndelse, der ikke lige passer i deres smag. Alle parter skal udfordres til være lidt mere overbærende med formerne end med indholdet.
• Men det handler også om i fællesskabet at glæde sig over og at udnytte de forskelle, der altid vil være på yngres og ældres måde at lytte og agere på i forhold til forkyndelsen. Man kan som fælleskaber bevidst udnytte disse forskelle ved at lade de unges radikalitet og de ældres livserfaring møde hinanden under former, hvor dette møde kan blive konstruktivt.

De lokale menigheder eller forsamlinger samt møde- og gudstjenesteledere

Spørgsmålet om graden af dialog og respons i forbindelse med forkyndelsen er i høj grad en sag, som den lokale menighed eller forsamling må tage stilling til – konkretiseret i, hvordan møde- eller gudstjenestelederen lægger det til rette i samarbejde med forkynderen.

Intet i undersøgelsen tyder på, at hverken tilhørere eller forkyndere ønsker at kassere den monologiske formidling af Guds ord. Men i et eller andet omfang – afhængigt af forkynderen og tilhørerne på givet tid og sted – bør der altså lægges til rette for at supplere med dialogiske former, og at der bliver rum for respons i et rimeligt omfang.

En relativt stor gruppe af tilhørere har et ønske om en vis grad af dialog og respons i tilknytning til forkyndelsen. Men der er også en forholdsvis stor minoritet af tilhørere, som ikke ønsker det. Disse må der også tages hensyn til. På den ene side skal alle ikke tvinges til samtaler. Det skal være i orden bare at sidde og lytte og måske gå igen. På den anden side skal der skabes platforme for samtale, enten undervejs for dem, der ønsker at byde ind med noget, eller efterfølgende, hvor man nogle steder fx har arrangeret et særligt sted i rummet efter mødet eller gudstjenesten, hvor de, der ønsker at tale videre, kan mødes, fx et ”samtalebord”.

Men god interaktion mellem forkynder og tilhørere kræver også, at tilhørerne selv har tænkt, følt og levet i troens – eller vantroens – verden. Forkynderen må have tillid til, at tilhørerne også kan læse i Bibelen, og fællesskabet bør opmuntre til, at tilhørerne gør det. Ikke mindst privat bøn og bibellæsning er derfor vigtige for, at den gode interaktion kan finde sted. Dette kan såvel forkyndelsen som fællesskabet mere bredt lægge op til, bl.a. ved at der gives anledninger til tilhørernes bidrag i gudstjenesten eller mødet. Man kan også sige, at tilhørerne må have andre åndelige kilder end forkyndelsen, for at interaktionen omkring forkyndelsen kan blive god

Desuden kan det være en vigtig ting, at mødelederen/gudstjenestelederen skaber rum for stilhed forud for, undervejs og efter et forkyndende samvær.

Organisationer

Enhver empirisk undersøgelse skal prøves på virkeligheden og hverdagen. Det gælder også denne. Ikke alle konklusioner vil være lige relevante for alle organisationer. Derfor bør hver organisation gennemlæse rapporten og adressere den på de punkter, som organisationen finder særlig påtrængende. Det gælder fx spændingen mellem at være tekstnær og Kristuscentreret.

Undersøgelsen rejser spørgsmålet om missionsorganisationernes forhold til mission. Her sigtes både til international mission og til mission i hverdagslivet, lokalt. Som omtalt ser det ud til, at missionsaspektet – og i tilknytning hertil også temaet discipelskab og efterfølgelse – står relativt svagt i de 11 organisationer, dog med betydningsfulde forskelle organisationerne imellem.

Desuden er det markant i interviewene med tilhørerne i den kvalitative undersøgelse, at de kun meget sporadisk eller slet ikke inviterer deres ’kirkefremmede’ venner og familie med i kirke eller missionshus, og at de kun sjældent taler med deres familie, venner, naboer og kolleger om tro.

Der er formodentlig en kobling imellem det forhold, at der ikke tales så meget om mission i forkyndelsen, og at mange tilhørere ikke praktiserer mission. Projekt God Forkyndelse kaster i hvert fald en dobbelt udfordring af sig: Hvordan får vi temaet mission stærkere ind i forkyndelsen, og hvordan får vi ”prikket hul” på tilhørernes holdninger til og handlinger over for andre mennesker, så tilhørerne i højere grad prøver at igangsætte en samtale med mennesker, som ikke kommer i kirke og missionshus?

Det er svært at svare på, hvad der er årsag og virkning. Men det må være en ambition som følge af de tendenser, som denne undersøgelse har afdækket, at bryde med disse fire faktorer – og sammenhængen imellem dem:

• Der forkyndes relativt lidt om mission.
• Forkyndelsen er ikke let for ikke-kirkelige at forstå.
• Tilhørerne taler ikke meget med ikke-kirkelige om tro.
• Tilhørerne har ikke stor frimodighed til at invitere ikke-kirkelige med i kirke eller missionshus. I forhold til organisationerne kaster undersøgelsen flere andre aspekter af sig. Lad os nævne nogle af de vigtigste i stikordsform:
• Der er en rimelig aldersspredning blandt forkynderne. Dette er uhyre vigtigt at fastholde, især at organisationerne søger at rekruttere nye, yngre forkyndere.
• De grupper af mennesker, som de 11 organisationer repræsenterer, skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske befolkning, hvad uddannelse og social status angår. Flere enlige mødre og mennesker på kontanthjælp ønskes i vores kristne fællesskaber!
• Det er glædeligt, at forkynderne i så høj grad benyttes på tværs af organisationerne. Denne tendens bør styrkes, da det kan hindre, at den enkelte organisation udvikler sig særpræget eller sekterisk.
• Det forhold, at temaer som mission, discipelskab og Helligåndens gerning har relativt lav prioritet i de 11 organisationer, kan være en af årsagerne til, at en del personer fra disse organisationer i disse år søger mod Dansk Oase.
• De organisationer, som varetager særlige målgrupper (fx KFS) og sager (fx O&I og DIM), ser ud til også bedst at kunne nå deres tilhørere.
• Tilhørerne giver udtryk for, at forkyndelse ved mænd og kvinder giver rum for en bredde i forkyndelsesstil, som er værdifuld. Dette bør organisationerne notere sig og finde en frugtbar anvendelse af såvel mandlige som kvindelige forkyndere.
• Der er behov for, at organisationerne tilrettelægger kurser og efteruddannelse for deres forkyndere, hvor elementære, vigtige faktorer til fremme af god forkyndelse kommer på programmet, så som:
– Hvordan bruge sin stemme varieret og naturligt?
– Hvordan lave en god disposition?
– Hvordan benytte mindmaps og stikordsmanus?
– Hvordan sætte sig maksimalt ind i tilhørernes situation?
– Hvordan integrere levende bibelfortælling i forkyndelsen?
– Hvordan samle sit budskab i én eller nogle få pointer?
– Hvordan applicere og konkretisere budskabet på tilhørernes liv og hverdag?
– Hvordan benytte rammende eksempler og bringe egne erfaringer i spil?
• Desuden bør organisationerne lægge til rette for, at forkyndere tilbydes sparringspartnere, og at der etableres og vedligeholdes god kontakt og evaluering mellem forkynderne og deres foresatte i organisationerne.
• Nogle data i undersøgelsen synes at vise, at et stort kendskab til forkynderen – fx fordi vedkommende er præst ved den kirke, hvor man kommer – forøger udbyttet af forkyndelsen. Dette forhold kunne udfordre missionsorganisationerne til at arrangere sig således, at enkelte forkyndere knyttes nærmere til enkelte missionshuse. Modsat er der også fordele ved den nuværende ordning, hvor forkynderne ”roterer”, fx i form af, at man kan optræde mere uvildigt.

Guds store projekt

Det er et stort og vigtigt projekt, vi får lov at være med i som forkyndere og tilhørere, som ledere og menige, som enkeltmennesker og fællesskaber. Det handler om at være borgere i Guds rige, og det handler om at bygge Guds rige. Det har store perspektiver for både tid og evighed. For Gud har knyttet så utrolig meget godt til forkyndelsen af sit ord.

Gud er skaber og opretholder. Han har givet os krop, mund, ører, sprog, formulerings- og opfattelses-evner, og han opretholder hele skaberværket fra øjeblik til øjeblik. Han giver os et sjælsliv med tanker, vilje og følelser, og han giver os evnen til at have relation til andre mennesker. Alt sammen forudsætninger for at være forkynder, tilhører og leder.

Gud er også frelser og herre. Han blev menneske i Jesus Kristus. Han kan og vil indgå i relation til os, ja, vi bliver hans børn ved dåben og troen. Han er vores frelser for tid og evighed. Men han er også vores herre, der sender os videre ud med sine nådemidler, så flere kan lære ham at kende som frelser og herre.

Gud er også livgiver og fornyer. Han er nærværende på jorden i dag – i sin menighed og i de troendes hjerter ved Helligånden. Han er kontinuerligt på færde for at give fysisk, sjæleligt og åndeligt liv. Ånden og Ordet hører sammen. Derigennem giver Gud liv til sit store projekt. Så det er meget ærefuldt, at han vil bruge os som sine redskaber for Åndens suveræne virke.

Det er i fortrøstning til dette store guddommelige projekt, at vi har søsat vores lille Projekt God Forkyndelse. Det er vores ønske, at forkyndere, tilhørere, gudstjeneste- og mødeledere samt organisationsfolk ser det daglige arbejde med forkyndelsen af Guds ord i dette store perspektiv.

Det er virkelig et privilegium at få lov at være med.

Til hans ære, og til gavn og glæde for andre mennesker.

Læs hele undersøgelsens konklusion i kapitel 14. Download hele rapporten her.