Her under finder du fem studieoplæg for forkyndere om projektrapporten. De fem oplæg er udarbejdet af Carsten Hjorth Pedersen fra Kristent Pædagogisk Institut, som også har været daglig leder af Projekt God Forkyndelse.

Download de fem studieoplæg i PDF her.

Download projektrapporten i PDF her.

(1)

Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger for undersøgelsen, som beskrives i afsnit 2.1.

3. Læs linjerne på side 9 under midten: ”Tilhørerne er ikke passive … og som er tilhørernes ejendom.”

Del jeres erfaringer med det, som her beskrives – både som forkyndere og tilhørere.

4. I undersøgelse er 138 tilfældige manus blevet analyseret ud fra det skema, der optræder som bilag 3.

Disse data anvendes i rapporten, men på et ”lavere niveau”, da de ikke har så stor statistisk værdi.

Men er det overhovedet muligt at vurdere en mundtlig prædiken ud fra et manus? Hvor stort sammenfald er der mellem dit manus og din mundtlige tale/prædiken?

5. Drøft fordele og ulemper ved undersøgelsens design, jf. afsnit 2.5.

6. Er der nogle af oplysningerne om alder og geografi (afsnit 3.3 og 3.4), som overrasker dig? I givet fald hvorfor?

7. Er det et problem, at de kirkelige miljøer, som undersøgelsen dækker, ikke ser ud til at være repræsentative for den danske befolkning, hvad angår uddannelsesniveau?

Hvis ”ja”: Hvori består problemet, og hvordan kan vi kompensere eller ændre skævheden? Hvis ”nej”: Begrund dit svar!

8. Drøft fordele og ulemper ved, at det er ”kernetropperne” blandt tilhørerne, der har besvaret spørgeskemaet.

9. Er der nogle af oplysningerne i afsnit 3.8, som overrasker dig? I givet fald hvorfor?

10. Hvilke positive og negative erfaringer har du med at tale/prædike i andre huse end ”dit eget”, jf. afsnit 3.10?

11. Hvad kan lokale menigheder/forsamlinger og organisationer gøre for at få nye forkyndere på banen?

12. Se afsnit 4.1 og 4.2, der viser, hvad tilhørere og forkyndere udpeger som de vigtigste kendetegn på god forkyndelse. Hvordan ser din prioritering ud i forhold til de to skemaer?

13. Hvilke af tilhører-citaterne i afsnit 4.3 kan du i særlig grad identificere dig med og hvorfor?

14. Hvorfor har de to ord ”forpligtende” og ”evigheden” – fra projektets definition af god forkyndelse – ikke så høj prioritet blandt tilhørere og forkyndere (side 26 nederst)?

 

(2)

Læs kapitel 5 (side 27-49) i rapporten

1. Drøft forholdet mellem prædikenens/talens form og indhold. Giv konkrete eksempler på

– at form og indhold er uafhængige af hverandre

– at form og indhold er afhængige af hverandre

2. Evaluér de ti indholdskategorier (afsnit 5.3 til 5.12), som er udvalgt. Mangler der nogle vigtige indholdskategorier? I givet fald hvilke, og hvorfor burde de have været med?

3. I afsnit 5.3 er der seks citater fra forkyndere og tilhørere, der udtaler sig om bibel-forankringen / bibeltroskaben i forkyndelsen. Hvilke af disse seks citater finder du mest tankevækkende? Hvis du ikke finder nogen af dem tankevækkende, hvorfor så det?

4. Hvad kan forklaringen være på, at der er så stort et spring mellem tilhørernes/forkyndernes vurdering af, om forkyndelsen skildrer Guds kærlighed, og så vurderingen af de 138 manus (afsnit 5.4)?

Tilsvarende spørgsmål kan stilles i forhold til data i afsnit 5.5.

5. Er det opmuntrende eller nedslående, at 78 % af tilhørerne og 80 % af forkynderne er enige eller meget enige i, at den aktuelle forkyndelse har en tydelig evighedsdimension (afsnit 5.6)? Begrund dit svar.

6. Hvilke af de øvrige data i afsnit 5.6 finder du bemærkelsesværdige og hvorfor?

7. Rapporten konkluderer, at mission og discipelskab/efterfølgelse står relativt svagt i de undersøgte kirkelige sammenhænge, se afsnit 5.7, 5.8, 5.14 og 5.15. Hvis rapporten har ret i denne konklusion, hvad er det så symptom på?

8. Giv eksempler på, hvordan der i dag bør prædikes ”Guds dom over synden” og ”kald til omvendelse” jf. afsnit 5.9 og 5.10. Og hvor vigtige er de to temaer?

9. Hvorfor viser data i afsnit 5.11 den laveste score i kategorien ”enig eller meget enig” blandt de ti indholdskategorier? Skyldes det udelukkende spørgsmålets misforståelige formulering (se indledningen til afsnit 5.11), eller ligger der noget symptomatisk og substantielt til grund herfor? Drøft, hvad det i så fald kan være, og hvordan der kan rettes op på det? Se også side 49.

10. Hvorfor er der så stor forskel på tilhørernes og forkyndernes vurdering af, om forkyndelse er til at forstå for ikke-kirkelige tilhørere (afsnit 5.12)? Se dette i forhold til data i afsnit 5.13 om, at der er forskel på, hvilke typer af menigheder/forsamlinger, der er tale om.

11. Afsnit 5.13 og 5.14 belyser, hvordan forkyndelsens indhold vurderes i de forskellige organisationer, menigheder og forsamlinger. Fremdrag nogle få data herfra, som du finder bemærkelsesværdige – enten fordi de er opmuntrende eller nedslående.

12. Læs underafsnittet ”Forskel på ældre og yngre tilhørere” i afsnit 5.15. Har rapporten ret i de ting, der nævnes som karakteristiske for henholdsvis yngre og ældre tilhørere? Hvorfor/ hvorfor ikke?

 

(3)

Læs kapitel 6-7 (side 50-65) i rapporten

1. Det vigtigste kendetegn ved forkyndelsen – ifølge tilhørerne, se afsnit 6.1 – er, at den ”ikke er relevant, uforståelig og uvedkommende”, mens det tredjevigtigste kendetegn er, at den ”er relevant for hverdags- livet, vedkommende og konkret”. Hvad er disse data udtryk for?

2. Tilhørernes anden, fjerde og femte prioritet, når de skal karakterisere forkyndelsen, går på indholdet. Hvad siger det om tilhørerne?

3. Når tilhørerne udtaler sig om positive formmæssige karakteristika (afsnit 6.1), nævnes i rækkefølge:

1) relevant for hverdagslivet, vedkommende, konkret, 2) udfordrende, inspirerende, 3) personlig, varm, levende, 4) god retorik, pædagogisk, tydelig.

Er denne rækkefølge også din som forkynder? Hvis ikke, hvilken rækkefølge har du så, og hvilke andre formmæssige forhold lægger du vægt på? Sammenlign også med data i afsnit 6.2.

4. I afsnit 6.3 tematiserer rapporten bl.a. de 138 manus i forhold til, om de er loviske (se forklaring i teksten), og om bibelteksten appliceres på tilhørerne. Hvordan svarer denne vurdering til din egen vurdering af de prædikener, du lytter til?

5. Læs underafsnittet ”Tekstnær og Kristuscentreret” i afsnit 6.4. Drøft forholdet mellem at være tekstnær og Kristuscentreret i forkyndelsen! Hvilken fare er størst i de kirkelige sammenhænge, hvor du færdes?

6. Vurderer du, at data i afsnit 7.1 er overvejende opmuntrende eller nedslående? Begrund dit svar.

7. Hvorfor får tilhørerne tilsyneladende mest ud af forkyndelsen i folkekirken og ”andre” (se nederst side 57), mens de får mindre ud af den i de andre ”huse”?

8. De tre vigtigste grunde (jf. afsnit 7.2), som tilhørerne angiver, til, at udbyttet af forkyndelsen er stort, er:

1) at forkynderen er engageret og levende, 2) at forkynderen virker troværdig, 3) at tilhøreren selv er åben over for forkyndelsen.

Hvad siger det om relationen mellem forkynder og tilhørere i dag?

Hvad siger de øvrige faktorer, som nævnes i afsnit 7.2, om relationen mellem forkynder og tilhørere?

9. De tre vigtigste grunde (jf. afsnit 7.3), som tilhørerne angiver, til, at udbyttet af forkyndelsen er lille, er:

1) at forkynderen har en monoton stemmeføring, 2) at tilhøreren er uoplagt, 3) at forkynderen ikke virker troværdig.

Er det rimeligt, at noget så lavpraktisk som stemmeføringen har så stor betydning?! Hvad gør vi som kristne fællesskaber for, at tilhørerne er oplagte?

10. Hvilket indtryk gør citaterne fra nederst side 60 til øverst side 61 på dig som forkynder?

11. Hvordan kan du bruge data i appendiks (side 62-64), når du skal forberede henholdsvis et ungdomsmøde og et ældremøde?

 

(4)

Læs kapitel 8-11 (side 66-87) i rapporten

1. Drøft, hvordan man bruger slides og uddelte papirer på hensigtsmæssige måder (afsnit 8.1).

2. Giv eksempler på såvel god som dårlig anvendelse af eksempler, erfaringer og aktuelle begivenheder i forkyndelsen (afsnit 8.2, 8.3 og 8.4).

3. 77 % af tilhørerne svarer, at det har nogen eller stor betydning for dem med bibelfortælling lagt ind i prædikenen eller talen. 43 % af forkynderne svarer, at de gør det i høj eller meget høj grad (afsnit 8.5). Drøft det store spring mellem tilhørernes ønsker og forkyndernes praksis.

4. Når det drejer sig om dialog i forbindelse med forkyndelsen, er der et stort spring mellem tilhørernes ønsker og forkyndernes praksis (afsnit 8.6). Hvad kan forklaringen på dette spring være?

5. Fra midten af side 73 til midten af side 74 udtaler et par forkyndere sig om deres erfaringer med og meninger om dialog i forbindelse med forkyndelsen. Drøft disse udsagn. Se også underafsnittet ”Dialogens betydning” på side 75.

6. Drøft skemaet i afsnit 9.1. Hvad overrasker dig? Hvad betyder svarene for menighedernes og forsamlingernes samlede tilrettelæggelse af ”de åndelige kilder”?

7. Læs underafsnittet ”Bøn og bibellæsning står svagt” i afsnit 9.2. Har du en oplevelse af, at tilhørerne lytter til forkyndelse i stedet for selv at læse i Bibelen og bede? Hvordan får vi bedende og bibellæsende tilhørere?

8. Hvilke data i kapitel 10 finder du mest bemærkelsesværdige og hvorfor?

9. Marker, hvor du selv ligger i de ti skemaer i afsnit 11.1. Sammenlign med de andre i gruppen og prøv at forklare, hvorfor du ligger, hvor du gør.

10. Drøft med hinanden, hvordan I forbereder jer!

 

(5)

Læs kapitel 12-14 (side 88-107) i rapporten

1. Hvor stort er dit eget behov for sparring, og får du det indfriet (jf. afsnit 12.1)? Hvis ikke, hvordan kan du så få det indfriet?

2. Hvordan ser din afkrydsning i skemaet i afsnit 12.2 ud? Sammenlign din besvarelse med de andres i gruppen og med de forkyndere, der udtaler sig i afsnit 12.2.

3. Hvad er efter din mening mest bemærkelsesværdigt i skemaet nederst side 90 – øverst side 91? Begrund dit svar.

4. Projektets formål med kapitel 13 var at undersøge den vigtige – og måske manglende – sammenhæng mellem: a) det, forkynderen ville sige, b) det, forkynderen faktisk sagde og c) det, der blev hørt. Det lykkedes kun delvist, se afsnit 13.1.

Dette til trods viser afsnittene 13.2 – 13.11 nogle tendenser. Udvælg de for dig at se to mest interessante af de ti afsnit og begrund dit valg.

5. Hvad kan du som forkynder gøre – under forberedelsen, afviklingen og efterspillet til din prædiken/tale – for at der i højest mulig grad bliver sammenhæng mellem det, du ville sige, det, du sagde, og det, der bliver hørt? Tænk både i ”håndværks- og i Åndsværkskategorier” i din besvarelse.

6. Drøft fordele og ulemper, styrker og svagheder ved den definition på god forkyndelse, som projektet konkluderer med i afsnit 14.1.

7. På hvilke felter overvejer du at korrigere indholdet i din forkyndelse efter læsning af denne rapport (se underafsnittet ”Indhold” i afsnit 14.2)?

8. På hvilke felter overvejer du at korrigere formen på din forkyndelse efter læsning af denne rapport (se underafsnittet ”Form” i afsnit 14.2)?

9. Som forkynder er du jo også nogle gange tilhører! Hvilken inspiration har rapporten givet dig til at blive en bedre tilhører (se afsnit 14.3)?

10. På hvilke felter og hvordan kunne du tænke dig et forbedret samarbejde med møde- eller gudstjenesteledere – i de tilfælde, hvor der medvirker sådanne ved din forkyndelse (se afsnit 14.4)?

11. Forestil dig, at de 11 organisationer bag projektet bad dig om at nævne tre ting, som de kunne gøre, der ville være til hjælp for dig som forkynder, hvilke tre ting ville du så nævne? Og hvorfor netop disse?