Ingen kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse er neutral eller forudsætningsløs. Fra projektets begyndelse har vi derfor været åbne om forudsætningerne for disse undersøgelser. I grundlags-dokumentet er det udtrykt sådan:

Da undersøgelsernes og homiletikkens genstandsfelt er det samme, nemlig forkyndelsen af Guds ord, er det relevant at præcisere vores homiletiske og teologiske grundlag:

• Bibelen er Guds inspirerede og troværdige ord. Den er absolut autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse.

• Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse er en ret forståelse af Bibelen.

• Forkyndelsen af Guds ord opfattes som et nådemiddel, der ved dette ords iboende kraft og Helligåndens virke kan skabe og bevare troen på Jesus Kristus.

• Guds ord og Helligånden virker suverænt. Men vi, som er sat til at forkynde, kan og bør tage ansvar for den menneskelige – eller håndværksmæssige – side af forkyndelsen, hvilket vi forsøger at gøre gennem dette projekt.

Desuden hviler undersøgelserne på nogle kommunikative forudsætninger. Dem kan du læse mere om i projektets grundlagsdokument, som du kan downloade her.

Skønt vi har forsøgt at formulere spørgsmålene og svarmulighederne i den kvantitative undersøgelse så præcist som muligt, vil der ikke desto mindre være forskel på, hvordan respondenterne forstår både spørgsmål og svarmuligheder. Der vil også være forskel på, hvor grundige respondenterne har været. Nogle har formodentlig reflekteret grundigt, inden de ”satte deres kryds”, mens andre har gjort det i hast og ureflekteret.

Sådanne forhold er forudsætningen for – og styrken ved – en undersøgelse som denne. Den store mængde af besvarelser (1785 tilhørere og 406 talere i de kvantitative undersøgelser, samt 10 talere og 25 tilhørere i de kvalitative undersøgelser) bevirker desuden, at de mange forskellige personlige svar kan samles til tendenser.

Uanset hvilket emnefelt man vælger at undersøge, vil den givne undersøgelse både være en del af og et øjebliksbillede af den virkelighed, man ønsker at undersøge. Således også med dette projekt. Uanset hvilken metode vi vælger, kan vi kun give et øjebliksbillede af en del af virkeligheden. Det er den præmis, man må underkaste sig, når man foretager en sådan undersøgelse.

I nærværende undersøgelse ønsker 11 organisationer fra den såkaldte bibeltro, evangelisk-lutherske fløj i dansk kirkeliv at undersøge, hvad forkyndere og tilhørere i deres eget bagland betegner som god forkyndelse. Og i denne sammenhæng samler vi os om den monologiske forkyndelse. Liturgisk, musisk og kreativ forkyndelse er fx ikke medtaget.

For at besvare det spørgsmål besluttede vi os for at indsamle både kvantitative og kvalitative data, da vi dermed både vil få afdækket undersøgelsesområdets mere systemiske karakteristika og aktørrelaterede karakteristika.

I det metodiske paradigme, som ligger til grund for undersøgelsen, har vi dels valgt at placere os i cultural studies-traditionen samt at trække på klassisk receptionsanalyse.

Læs mere om undersøgelserne i rapportens kapitel 2. Download den fulde rapport her.