God forkyndelse er tekstnær og livsnær

|Henrik Nymann Eriksen, forstander på Luthersk Missions Højskole|

 

 

HNEGod forkyndelse har for mig at se en dobbelt nærhed, dels til bibelteksten og dels til tilhørernes erfarede liv. John Stott kalder det for ”double listening” eller broen over 2000 år. Jeg kalder det livsnært og tekstnært på samme tid.

Tekstnær

Forkyndelsen skal først og fremmest være tekstnær, fordi vi ikke har budskabet fra os selv. Forkyndelse skal ikke være lommeuld i forskellig kvalitet, men en videregivelse af ord fra den levende Gud selv. Og Guds ord har vi ikke tydeligere og klarere nogen steder end i Bibelen. Derfor skal prædikenen hente sit indhold derfra, hvis den skal være forkyndelse af Guds ord.

Men den skal også være tekstnær i den forstand, at den afgrænsede bibeltekst, som vi prædiker over for lov til at komme frem i sin egen ret. De fleste forkyndere har sikkert gjort den samme erfaring som jeg selv, at prædiketeksten ofte bliver besværlig eller at der står ting i den, som jeg ikke ville have taget op, hvis det altså ikke stod der. Dette forstyrrende og uærbødige element ved bibelteksten i forhold til vores forudfattede mening er en gave både til forkynder og tilhører. Det hjælper nemlig til at vores kristne forståelsesrum ikke bliver for snævert.

En tredje gevinst ved den tekstnære forkyndelse er, at vi opdager, at Bibelen faktisk er ganske livsnær og ofte berører temaer, som har med vores erfarede virkelighed at gøre. Bibelteksterne tangerer ofte temaer, som har med livet mellem mennesker eller grundlæggende menneskelige vilkår at gøre. Alle formaningerne om vores liv med hinanden er et eksempel på det.

Så: En god prædiken er tekstnær!

Livsnær

Men en god prædiken er også livsnær. Jeg skal som tilhører finde mig selv igen i det jeg lytter til. Bibelen er selv optaget af denne dimension ved forkyndelsen, når den i Jakobs brev sammenligner Guds ord med et spejl. Hvem ser jeg i et spejl? – mig selv selvfølgelig. I Ordets spejl kan jeg opdage mig selv i et ganske bestemt perspektiv, nemlig hvordan jeg og mit liv ser ud i Guds øjne, i Guds perspektiv.

Det betyder, at forkyndelse har til opgave at stille Ordets spejl hen foran mig og at hjælpe mig som tilhører til at opdage mig selv i det spejl. Vi skal gøres opmærksomme på de forhold i vores eget liv, som berøres af den bibeltekst, som der prædikes over, og hvilke ting i bibelteksten, som berører vores liv.

Denne livsnærhed kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Forskellige forkyndere vil også være forskellige i  deres måde at være livsnær på, men vi har som tilhørere brug for livsnærheden, hvis Guds ord skal lande i vores liv og slå rod dér.

Så: en god prædiken er livsnær!

Både-og

Pointen i ovenstående er ikke, at vi skal huske enten at være tekstnære eller livsnære i vores forkyndelse. Et sådant valg vil efter min bedste opfattelse føre til dårlig forkyndelse. God forkyndelse insisterer på at være både tekstnær og livsnær. Det er nogle gange et bøvl, og alt efter temperament vil dobbeltheden være et bøvl  til den ene eller anden siden. Men der er ingen vej uden om ,for god forkyndelse er både tekstnær og livsnær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.